VM stemning 07. Jul. 2010  Kl. 20:47:41 af: 470pigerne
På mandag starter VM her i Haag i Holland, og træningen hernede går strygende. Forholdene på land bevidner dog ikke om, at VM står for døren, men stemningen i Holland er i top eftersom deres fodboldhold i går spillede sig i VM-finalen.
|
|
Sejlforholdene her i Haag (helt præcis Scheveningen) er udfordrende for selv de mest erfarne. I hele feltet bliver der trænet ivrigt for at få de sidste detaljer på plads inden første VM-sejlads skydes i gang på mandag kl. 12.
Sejlsetupmæssigt er det udfordrende med store dønninger med krabbe vindbølger på toppen samt faktummet, at bølgerne konstant ændrer karakter eftersom strømmen er utrolig stærk. Teknisk giver disse bølgeforhold også rigeligt at se til på både kryds og læns. Takket være vores træning vi havde her i starten af juni og den sidste uges træning, har vi god fart på både kryds og læns, og vi pusler nu med at få de sidste ting til at falde på plads. Strategisk gælder de normale regler om vindspring og vindtryk, og på nogle tidspunkter af dagen spiller strømmen en altoverskyggende rolle - også dette er ved at falde på plads.
Forholdene på land bevidner dog ikke om, at målingen starter på fredag. Der er vejarbejde stort set midt i bådparkeringen, så der kører store køretøjer og maskiner rundt mellem alle os sejlere og vores både. Havnen er en industrihavn, så man skal lige se sig for for store fisketrawlere både inden- og udenfor havnen. Oven i det er der nogle meget hidsige hollandske badegæster, som absolut ikke synes, det er sjovt at have de bedste af verdens 470-sejlere på besøg. Forleden gik det så galt, at en fremmed mand smed en cykel 2 meter op i luften inden den landede på en NZL båd. Derefter smed han lidt med noget udstyr for til sidst af vælte en vejtrailer ned i en hollandsk båd. Vi stod et stykke fra og gjorde klogt i ikke at blande os...
Summasumarum. Der er VM stemning både på land og vand, og vi ser frem til et spændende VM!
 Farten på kryds bliver bedre fra dag til dag.
 Når strømmen ændrer sig, ændres bølgernes facon sig drastisk.
 Havnen kan beskrives som en industrihavn, men udenfor er det fantastiske sejladsforhold.
|
|
|
|
|
|
 | E-mail Nyheden |
|