|
Styrmand - Henriette Koch
Sejlkarrieren Henriette startede i optimistjollen i 1995 og var på det danske optimistlandshold 1998-2000. I 2000 var Henriette suveræn i optimistjollen og vandt bl.a. begge internationale udtagelser som første sejler nogensinde. Som højdepunktet i optimisten kan bl.a. nævnes VM sølv, DM guld (både individuelt og hold), sjællandsmester etc.
Efter optimisten valgte Henriette tomandsjollen og vandt i 2001 uofficielle europamesterskaber i Hobie 405-jollen. Med en ny gast vandt Henriette i 2002 udtagelsen til ungdomslandsholdet og sluttede 8 til ungdoms VM i 29eren.
For at lave den ideelle olympiske kampagne skal makkerskabet være perfekt - Henriette og Lene startede i sommeren 2003 samarbejdet.
Andre bedrifter Siden optimisten har Henriette trænet optimistsejlere på alle niveauer fra nye C-sejlere til VM-holdet i 2005. Det er også blevet til en del træning af tomandsjoller med hovedvægt på ungdomslandsholdssejlerne i 420-jollen.
Foruden den traditionelle form for videregivning af erfaring har Henriette skrevet optimistbogen ”Opti-tips” samt forfattet ”Tomandsjoller – trim og teknik” og optimistdelen i ”Juniorjoller – trim, teknik og fysisk træning” for Dansk Sejlunion. Dertil underviser Henriette på Dansk Sejlunions trænerkurser og holder foredrag om sin sejlads, målsætning, træningsplanlægning etc.
Facts Født: 3. april 1985
Hjemby: Rungsted
Uddannelse: - Studerer M.Sc. i medicin og teknologi, 2. semester (DTU, KU) specialiseringsretning "Signal- og modelbaseret diagnostik" - B.Sc. i medicin og teknologi (DTU, KU), 2010 - Mat. student 2004, Rungsted Gymnasium
Hobbyer: Kølbådssejlads, tennis/squash, vandski/wake board og ski
Favorit litteratur: Coachingbøger og biografier |