<< Tilbage

 





Fotograf: Mick Anderson
/ Dansk Sejlunion

 

Teamet

Henriette og Lene startede samarbejdet i efteråret 2002 med det klare mål: en OL medalje i 470eren. Pigerne testede teamkonstallationen og lærte samarbejdet i Hobie 405 jollen, hvor de vandt den nationale udtagelse og derved blev udtaget til Dansk Sejlunions Ungdomslandshold. Efterfølgende år sejlede Henriette og Lene 420-jolle, der er 470erens lillesøster. Til ungdoms VM sluttede pigerne 5 – det bedste ungdomsresultatet i mange år!

2004 var året, hvor Henriette og Lene lærte 470eren at kende, og i 2005 startede den målrettede træning. I sæsonen 2006 sejlede teamet på fuld tid for at kravle det sidste stykke op i seniorverdenseliten. Med 150 rejsedage i perioden jan.-sep. 2006 samt mange træningsdage i Danmark avancerede pigerne fra 28 til 6 på verdensranglisten og vandt junior VM.

Målet har fra start været "metal ved OL 2012" og for at få et solidt fundament at bygge videre på, valgte Henriette og Lene at ændre sejlstil i 2007. Det betød halvandet år med hårdt arbejde, meget modgang og en misset OL-deltagelse i 2008. Pigerne rejste sig stærkt og 2009 blev året, hvor pigernes talent og arbejdsmentalitet kunne ses på resultaterne. Henriette og Lene vandt to world cup stævner og snuppede den samlede world cup sejr!

Det bliver spændende af følge 470pigerne i 2010!

Henriette og Lene var sejler på ungdomslandsholdet i perioden 2003-2004 og har siden 2005 været på det olympiske sejlerlandshold.



470pigernes anden world cup sejr, Hyeres Regatta 2009.

 




Fotograf: Mick Anderson
/ Dansk Sejlunion